Hvem henvender Erhvervskortet sig til?

Erhvervskortet henvender sig som udgangspunkt til alle medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Eneste betingelse er, at din virksomhed skal tilbyde Erhvervskortet som en del af din løn. Vælger du et Erhvervskort, vil du ikke længere være berettiget til et eventuelt befordringsfradrag, men i langt de fleste tilfælde vil et Erhvervskort give dig en større økonomisk gevinst.

Som tommelfingerregel er Erhvervskortet en fordel for:

  • Alle der har under 30 km. mellem hjem og arbejde
  • De fleste der har 30 – 40 km. mellem hjem og arbejde

Valget er dit

Det spiller ingen rolle, om du plejer at køre i bil, cykler eller allerede kører i bus, tog eller Metro. Du kan bruge kortet som du vil, og kombinere med bil eller cykel. Med Erhvervskortet vil du stadigvæk kunne spare penge, selvom du for eksempel tager bilen til og fra arbejde et par gange om ugen.

Beregn her, om det kan betale sig for dig at få et Erhvervskort: www.moviatrafik.dk/erhvervskort

Erhvervskortet er ikke påvirket af den nye skattereform, og du får derfor den fulde besparelse, når kortet bliver trukket over din løn.

Udskifter du den daglige biltur med bus, tog eller Metro, er Erhvervskortet også en ubetinget gevinst for miljøet.

Kommunerne på Vestegnen og Trafikselskabet Movia opfordrer alle medarbejdere på Vestegnen til at bruge Erhvervskortet.

Du kan her downloade mere information fra Trafikselskabet Movia om Erhvervskortet: www.moviatrafik.dk/erhvervskort

Beregningseksempler for Erhvervskortet: Erhvervskortet_Beregninger.pdf